Menu Luk

Agnete

Fakta om Gedesbyskibet “Agnete”

Årstal

  • 1300 +/- 30 år. Byggeår iflg. C14-datering.
  • 1320-1350 Byggeår iflg. seneste dendrokronologiske undersøgelser (august 2001). Bygget af egetræ fra lokalområdet. Et lag komøg i bunden stammer fra køer, der har græsset på saltenge, evt. ligeledes i lokalområdet.
  • 1988 Fundet under oprensning af en kanal ved Bøtø Nors pumpestation, Gedesby på Sydfalster. Model i 1:5 af skroget i lindetræ findes på pumpestationen.
  • 1990 Udgravet af Nationalmuseet
  • 1991-92 Trækonserveringsværkstedet i Brede
  • 1993-95 Bygning af kopi på Middelaldercentret af håndkløvede planker og med brug af den oprindelige træteknologi.
  • 1. juni 1995 Søsat. Opkaldt efter folkevisen “Agnete og Havmanden”.

Sejlegenskaber

  • Forsøgssejladser 28. august-2. september 1995 ved Gedser i det farvand, skibet har sejlet i for 650 år siden
  • Teoretisk topfart 8,5 knob
  • Målt topfart 8,1 knob ved 13 m/s agten for tværs med første reb
  • Relativ højde på bidevind 65-70o. Beholden højde 71-82o
  • Ideel vindstyrke 9-10 m/s.
  • Lidt underrigget ved lavere vindstyrker
  • Skal rebes ved vindstyrker over 11 m/s
  • VMG (Velocity Made Good) 1,2-1,5 knob på kryds ved en vindstyrke på 9-10 m/s (Sand fremdrift mod vinden 1,2-1,5 sømil i timen)
  • Vendediameter kun 30 m. Kovending er lige så hurtig som stagvending – 50 sek. – takket være “Agnetes” runde skroglinier
  • Neutral på roret på trods af det buttede skrog.
  • Bjerger sig godt og smider søerne fra sig med de stærkt udfaldende sider

Dimensioner

Gedesbyskibet “Agnete”
Overaltlængde 12,5 m
Vandlinielængde 11,0 m
Bredde 5,0 m
Dybgang ca. 1 m
Deplacement 12.450 kg
Heraf stenballast 6.655 kg
Skrogvægt 3.840 kg
Sejlareal (hørdug) 60 m2

 Hele herligheden er forsikret for 4-5 mio. kr.

Råsejler-ordbog

  • beitas, 4 m lang rundholt, som bruges i frisk luft på bidevind til at aflaste halshullet, der er fastgjort i øverste bord.
  • bjørn på råenråen hænger ikke vandret. Det ser sjusket ud og sejlet trækker ikke optimalt.
  • boline, tager posen ud af den forreste del af sejlet på bidevind.
  • bovspryd, rundholt i stævn, som udelukkende tjener som fæste for bolinerne.
  • bras, “skøde” der styrer råen.
  • drag, fald, tovværk til at hejse råen og sætte sejl.
  • faldspil, vandretliggende spil, 1 m lang og 30 cm tyk træstamme med slidser til 2 håndspager.
  • hals, det af de to nederste hjørner af sejlet, der sættes fast i halshullet. I det andet hjørne sidder skødet, som ikke må hales hjem, før halsen er sat.
  • halshul, øje af tovværk, hvori hals-tersen fastgøres. Der er 3 halshuller i hver side. Forreste til bidevind, agterste til rumskøds sejlads.
  • halstov, hjælpetov hvori der hales, når man halser rundt eller stagvender, så hals-tersen kan anbringes i sit hul.
  • hestehår, bruges til skødetov og drag. Bevarer smidigheden under alle forhold i modsætning til hampetov, som er stift og uhåndterligt i våd tilstand. Meget kostbart.
  • håndspage, 1,5 m lang knippelformet træstok, som stikkes ind i faldspillets slidser under sejlsætning. De 2 mand ved spillet skal være enige om takten, når de drejer spillet med håndspagerne. Meget tungt og langsommeligt arbejde.
  • kaje ud, råen drejes fra langskibs stilling ud under det ene sæt vanter, hængende på skrå i draget, klar til sejlsætning foran masten.
  • midterskøde, hjælpeskøde midt på sejlets underlig, som hindrer sejlet i at blæse i vejret i frisk vind
  • prior, hjælpetov fastgjort midt på sejlet, så man har styr på det, f.eks. under rebning eller bjergning i frisk vind.
  • rakke, krumvokset træstok, fastgjort med tovværk midt på råen. Mens råen hejses på forkant af masten følger rakken med på agterkant. Rakken holder råen til masten under sejlads og kan evt. ved draghavari forhindre, at råen falder ned i hovedet på folk.
  • , 8 m lang rundholt, tung som en telefonpæl, hvorpå sejlet er fastgjort.
  • ters, stor udgave af den bærepind, man i gamle dage fik med pakkerne i butikkerne. Bruges som stop i enden af af tovværk, f.eks. på halsen, bolinerne ogdragets tamp i faldspillet.
  • vantnål, fungerer som en  vantskrue, når riggen med mellemrum skal tottes, fordi hampetovet lever.

Kilder

  • Ole Crumlin-Pedersen: Skibet i Bøtøminde – en falsters middelalderskude. Lolland-Falsters historiske Samfund. Årbog 1989 side 33-44.
  • Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter: Nyhedsbrev, nr. 5 – november 1995.
  • Henrik Hansen: Nybygget skude af håndkløvede planker. Artikel iBådnyt nr. 2, februar 1996 side 34
  • Kjeld Gerdrup: Agnete – en dejlig skude
    Udgivet af Middelaldercentret 1999, 32 sider, 36 fotos i farve og sort-hvid, Pris: kr 40,-
  • Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter: Nyhedsbrev, nr. 14 – juni 2000.